Der er rivende fart på udviklingen af teknologi til overvågelse af biologiske fænomener. Aldrig før har der været så mange og så gode vildtkameraer, mikrofoner, satellitter og laserovervågning mm., som nu. Det udnytter vi, hos JungleFonden, til fulde. 

Vi kan optage fuglesang med mikrofonerne, og identificere de tilstedeværende arter via de nyeste algoritmer og samtidig bruge mikrofonerne til at være på vagt for lyden af motorsave. Vores vildtkameraer kan knipse billeder af de jaguarer eller brillebjørne der sniger sig rundt i området. Vi kan live-streame video, så man altid kan se sin skov, og de kolibrier der benytter det spot, hvor vi noterer hvilke arter, der er til stede. Vi kan overvåge skoven fra rummet via satellitter, og følge den mindste ændring i kronedækket, så vi ved, hvis nogen fælder så meget som et eneste træ.

Alt denne her nye teknologi ser vi som en værktøjskasse, der gør naturbeskyttelse mere effektiv og mindre invasiv. Vi bliver nødt til at have øjne og ører på skoven, så vi ved, hvordan den har det, og kan sikre os, at den er sikker – men jo mindre vi kan forstyrre den, mens vi beskytter den, desto bedre.