VORES MISSION ER AT BESKYTTE REGNSKOVEN I ECUADOR​

Områder der kommer alle til gode, hvor dansk velgørenhed sikrer truede og sjældne organismers overlevelse og hvor blomstrende habitater og et væld af liv sikrer muligheder for at lokalsamfundet

Vores mål

I JungleFonden er vores mål, at gøre regnskovsbeskyttelse konkret og vedkommende.

Når man betaler for beskyttelsen af et område, får man præcis det område markeret på et kort. Der er vildtkameraer, der tager billeder af de dyr, der findes i området.

Der er mikrofoner, som optager områdets lyd, og som opsnapper hvis der er larm fra motorsave. Der er kamera-live-stream, så man kan se livet i området i realtid.

På den måde, vil vi sørge for, at man kommer tættere på den skov, man bevarer.

Indsats

JungleFondens indsats for regnskovsbeskyttelse fokuserer målrettet på at beskytte de mest truede områder, især skovområder langs veje, hvor afskovning typisk starter, da tømmeret skal kunne transporteres væk.

Ved at beskytte disse vejnære skovområder forventer vi samtidig indirekte at beskytte de bagvedliggende skovområder, da de bliver utilgængelige, når fældning langs vejene forhindres.

Samarbejde

Der er mange andre organisationer derude, der beskytter regnskov – bl.a. også i Ecuador.

Vi arbejder for en fælles sag, og om man beskytter skov via os eller dem, er underordnet – det vigtige er, at der bliver beskyttet noget natur.

Vores model er med stort fokus på, at man bliver taget med på rejsen, med video, billeder og lyd, så man er så tæt på skoven som muligt, uden at have krydset Atlanten.

Vi bestræber os på at arbejde med de andre organisationer, så vi styrker hinandens naturbeskyttelse, frem for at begrænse.

Login

Fortsæt som gæst