Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Der tales mere og mere om biodiversitet, og ordet sniger sig i flere forskellige retninger – særligt i forbindelse med at virksomheder nu skal til at rapportere ind på opfyldelsen af biodiversitetsmål (og selvfølgelig i forbindelse med at vi har en biodiversitetskrise). Men hvad er biodiversitet egentlig, og hvorfor skal vi ikke være ligeglade?

Helt kort betyder biodiversitet mangfoldigheden af liv. 

Biodiversitet dækker over artsrigdommen, den genetiske variation, interaktionerne og økosystemerne selv. Det er ikke helt simpelt – men det er også kompliceret at beskrive noget så komplekst som livet selv på simpel vis.

Det var biodiversitet helt kort. En lidt længere forklaring er:

Hvis der er mange arter et sted, vil man typisk sige, at der er høj biodiversitet. Men der skal lidt mere til end som så, for hvis høj artsrigdom var det eneste, der blev krævet, kunne man fx sige, at der havde været ekstrem høj biodiversitet på (det fiktive scenarie) Noas Ark. Der bliver nødt til at være noget (genetisk) variation inden for hver enkelt art – ellers (for nu at blive i den bibelske terminologi) ender vi i en Adam og Eva-situation, og indavl er ikke et godt udgangspunkt at bygge en sund bestand på. Det skyldes primært, at ’survival of the fittest’ kun fungerer, hvis der er nogen, der er ‘fit’.

Med biodiversitet er der altså tale om et begreb, der dækker over artsrigdom og genetisk variation, men der er endnu mere til det end det, for arterne i naturen er ikke isolerede enheder, der ikke har noget med hinanden at gøre – de interagerer. Disse interaktioner binder økosystemerne sammen.

Det er kolibrien, der bestøver blomsten; jaguaren, der æder navlesvinet, møgbillen, der har det optur i efterladenskaberne fra en tapir. Det er interaktioner, der også må være der, for at vi kan snakke reel biodiversitet – ellers kunne man påstå, at biodiversiteten var høj i en zoologisk have, hvor organismerne står separeret af tremmer og glas. Biodiversitet er altså et forholdsvist komplekst begreb, og derfor er det ikke helt nemt at rapportere ind på. I den forbindelse kan vi henvise til vores afsnit om ESG, hvor vi fortæller om, hvilke metrics JungleFonden kan hjælpe dig med at rapportere ind på (link til den pågældende underfane). 

Retter vi blikket mod Ecuador, er der ekstraordinær høj biodiversitet. Zoomer vi specifikt ind på den region, hvor JungleFonden arbejder – altså der, hvor Andesbjergene møder Amazonas – er der muligvis den rigeste biodiversitet i verden. Netop der er der så mange fuglearter, at traditionelle biologiske analyser ikke engang kan forudsige det. Det er muligvis det bedste sted at investere i verden, hvis man vil beskytte naturen der, hvor arterne og biodiversiteten er allermest koncentreret.

En anden vigtig ting i forbindelse med Ecuador er, at regnskoven i landet er truet. Der er en meget høj afskovningsrate, og derfor er det vigtigt at skride ind og beskytte skoven, inden den bliver fældet.

Vigtigt er også at nævne, at Ecuador er et af de lande i verden med allerflest truede organismer – kun overgået af Madagaskar. Alt i alt har vi at gøre med et land, der har ekstraordinær biodiversitet, kæmpe potentiale for at beskytte mest muligt for hver eneste krone og en masse truet natur, der har brug for en hjælpende hånd. 

Vores udvælgelse af områder tager udgangspunkt i følgende parametre:

1. Regnskoven skal være truet.
2. Områderne skal ikke være tilfældigt placeret og isoleret – vi vil forbinde og udvide områder.
3. Den regnskov, der ligger ud til en vej, har førsterang, da den er mest i fare for at blive fældet, fordi den er lettest at fælde. 

Grunden til vi udvælger ud fra disse parametre, er, at det vil få midlerne til naturbeskyttelse til at gøre mest gavn. Det giver nemlig bedre mening at beskytte truet natur end at beskytte noget, der ikke – i den nærmeste fremtid – står til at blive ryddet. 

Store, sammenhængende naturområder er dér, hvor biodiversiteten har de allerbedste kår, og derfor bestræber vi os også på, at vores områder ikke bare beskytter de hektar, de dækker, i deres egen ret; de kan også forbinde allerede beskyttede områder eller hjælpe med at udvide dem. 

Sidst er den regnskov, der ligger ud til veje, også den, der er mest truet. Al regnskovsfældning starter med en vej (eller flod). Beskytter vi den skov, der ligger direkte ud til vejen, er regnskoven bagved også sværere at komme til. Altså vil vi skabe bolværker. 

Vores beskyttelse er den strammeste, der findes. Vi bestræber os på at opfylde kriterierne for at få dem kategoriseret som såkaldt IUCN (International Union for the Conservation of Nature) kategori 1a–områder. Vi bestræber os ligeledes på at få vores reservater inkluderet i SNAP (Sistema Nacional de Áreas Protegidas del Ecuador). Såfremt de bliver inkluderet i SNAP, er områderne ikke bare beskyttet af private aktører, men også af staten selv. Det vil betyde, at der ikke engang kan laves minekoncessioner i dem. 

Man kan opsummere den beskyttelse, vi laver, på denne måde: Ingen må skade naturen i et JungleFonden-reservat. Alle vores metoder er ikke-invasive. Det vil sige, at de forstyrrer naturen minimalt. De ikke-invasive metoder er fx vores vildtkameraer, der sidder skjult langs en sti, eller vores mikrofoner, der er skjult i træer. Og vores rangers patruljerer nogle stier, der ikke er meget større end dem, en bjergtapir kan lave.

I JungleFondens vedtægter har vi skrevet, at hvis JungleFonden af den ene eller anden årsag ophører med at eksistere, så overgår alle områder i fondens besiddelse til Jocotoco. Den beskyttelse, de laver, er nemlig lige så stram som vores. 

Der er rivende fart på udviklingen af teknologi til overvågelse af biologiske fænomener. Aldrig før har der været så mange og så gode vildtkameraer, mikrofoner, satellitter og laserovervågning m.m., som der er nu. Det udnytter vi til fulde. Vi kan nemlig optage fuglesang med mikrofonerne og identificere de tilstedeværende arter via de nyeste algoritmer og samtidig bruge mikrofonerne til at være på vagt over for lyden af motorsave. Vores vildtkameraer kan knipse billeder af de jaguarer eller brillebjørne, der sniger sig rundt i området. Vi kan livestreame video, så du altid kan se din del af regnskoven, og de kolibrier, der benytter det spot, hvor vi noterer, hvilke arter der er til stede. Vi kan overvåge skoven fra rummet via satellitter og følge den mindste ændring i kronedækket, så vi ved, hvis nogen fælder så meget som et eneste træ.

Al denne her nye teknologi ser vi som en værktøjskasse, der gør naturbeskyttelse mere effektiv og mindre invasiv. Vi bliver nødt til at have øjne og ører på skoven, så vi ved, hvordan den har det, og kan sikre os, at den er sikker – men jo mindre vi kan forstyrre den, mens vi beskytter den, desto bedre.

JungleFonden er en danskregistreret NGO med en pro bono-arbejdende bestyrelse og en lille, effektiv organisation. Bestyrelsen og størstedelen af vores bidragsydere arbejder ulønnet, og vi samarbejder tæt med vores lokale partner i Ecuador, Fundación Jocotoco.

Vi fokuserer på at beskytte regnskov, der er mest truet og mest værdifuld for biodiversiteten – skovområder ud til veje, som er særligt udsatte for fældning, områder, der forbinder store naturområder, og skov med ekstraordinær høj biodiversitet. Hos os kan du aktivt følge med i beskyttelsen: Du beskytter et konkret stykke regnskov, som du kan se på et kort. Vores områder er udstyret med kameraer og mikrofoner, så du kan se og høre den natur, du er med til at beskytte.

Effektiv beskyttelse er kernen i vores arbejde. Vi kombinerer lokal tilstedeværelse med moderne teknologi:

– Lokale skovvagter: Gennem Fundación Jocotoco ansætter vi vores egne erfarne rangers, der patruljerer dagligt. Jocotoco beskytter over 44.000 hektar regnskov i Ecuador.
– Overvågningsteknologi: Kamerafælder og akustiske sensorer registrerer både dyreliv og potentiel uønsket aktivitet.

Denne kombination af fysisk tilstedeværelse og teknologisk overvågning sikrer, at vi straks får det at vide, hvis nogen trænger ind på vores områder.

Jordrettigheder i Ecuador er generelt stærkt beskyttet i lovgivningen. Når jorden først er købt, er den sikret som privat ejendom og kan juridisk bindes til naturbeskyttelse. Vi læner os op ad 20 års historik, hvor Fundación Jocotoco har oplevet, at deres ejendomsrettigheder er blevet respekteret på tværs af skiftende regeringer.

Nej. Når jorden er købt, sikres den juridisk som beskyttet natur. Ejendomsretten ligger hos JungleFonden (eller Fundación Jocotoco, hvis JungleFonden ophører), hvilket forhindrer, at jorden omlægges til kommerciel udnyttelse.

Lokalsamfundet er en vigtig partner. Vi ansætter lokale rangers og samarbejder med lokale advokater og biologiske eksperter. Det skaber arbejdspladser og en fælles interesse i at beskytte regnskoven.

Korruption er en reel udfordring i mange lande, og vi tager det meget alvorligt. Vi handler altid gennem pålidelige lokale partnere med mange års erfaring og internationalt ry. Fundación Jocotoco er en respekteret organisation med over 25 års erfaring og international anerkendelse for gennemsigtig naturbeskyttelse. Alle jordkøb gennemgår en grundig juridisk proces med uafhængige advokater, og alle betalinger sker via dokumenterbare bankoverførsler – aldrig kontant eller via krypto-wallets

Skulle JungleFonden ophøre, er det juridisk sikret, at ejerskab og beskyttelse af alle områder overgår til Fundación Jocotoco. Dermed fortsætter beskyttelsen uanset organisationens fremtid.

Din donation går primært til to formål: 1) Opkøb af regnskov for at sikre, at områderne juridisk overgår til beskyttelse, og 2) Beskyttelse og drift, herunder løn til lokale rangers, overvågningsudstyr samt juridiske og tekniske udgifter. Kun en lille del går til administration, og vi praktiserer fuld gennemsigtighed – du kan se vores regnskaber på hjemmesiden.

Vi driver næsten udelukkende JungleFonden pro bono. Bestyrelsen arbejder ulønnet, bogholderiet er sponsoreret, og kun to stillinger (direktør og skovvagt) aflønnes fast. Hovedparten af donationerne går direkte til konkret beskyttelse af regnskoven.

Vi fokuserer på at købe og beskytte regnskov, der ligger ud til veje, forbinder store naturområder eller rummer særlig høj biodiversitet. Processen består af identifikation af relevante områder, forhandling med ejere og myndigheder samt juridisk registrering af ejerskab gennem uafhængige advokater. Når jorden er købt, overgår den til JungleFonden, hvor lokale rangere aktivt beskytter den. 

At eje regnskov er ikke nok – den skal beskyttes. Mange forsøger at udnytte skoven til landbrug, jagt eller tømmer. Derfor er vi nødt til at have lokale rangers, juridiske rammer og overvågningsteknologi, der sikrer, at beskyttelsen er reel og effektiv. Det er denne aktive beskyttelse, der gør forskellen mellem bevaret og tabt regnskov.

Vi dokumenterer vores resultater gennem:

– Om naturen i reservatet forbliver intakt.
– Observationer af biodiversitet via kamerafælder og mikrofoner.
– Satellitdata, der viser stabilt skovdække.

Som donor får du adgang til kort og optagelser fra det område, du er med til at beskytte. 

Vi anser os som en del af et fælles mål: at redde så meget regnskov som muligt. Andre organisationer gør et stort arbejde, og vi støtter fuldt ud deres indsats. JungleFondens særkende er vores fokus på særligt udsatte områder, direkte forbindelse gennem kameraer og kort samt fuld gennemsigtighed i økonomi og ejerskab. Vores projekt er med andre ord meget konkret og transparent. Hvis vores tilgang tiltaler dig, er vi glade for din støtte – og hvis du vælger en anden organisation, er vi stadig glade for, at regnskoven får hjælp.

JungleFonden er en danskregistreret NGO. Vores arbejde er godkendt efter Ligningslovens §8A, så donationer kan trækkes fra i skat. Du kan læse mere om fradrag på Skats hjemmeside.