Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Der tales mere og mere om biodiversitet, og ordet sniger sig flere og flere steder hen – særligt i forbindelse med at virksomheder nu skal til at rapportere ind på opfyldelsen af biodiversitetsmål (og selvfølgelig i forbindelse med at vi har en biodiversitetskrise). Men hvad er det egentlig, og hvorfor skal vi ikke være ligeglade?

Helt kort, så er biodiversitet mangfoldigheden af liv. 

Det dækker over artsrigdommen, den genetiske variation, interaktionerne og økosystemerne selv. Det er ikke helt simpelt – men det er også kompliceret at beskrive noget så komplekst som livet selv, på simpel vis.

Det er biodiversitet, helt kort. Herunder uddyber vi det, hvis du vil dykke mere ned i det:

Hvis der er mange arter et sted, vil man typisk sige, at der er høj biodiversitet. Men der skal lidt mere til end som så, for hvis høj artsrigdom var det eneste der blev krævet, kunne man fx sige at der havde været ekstremt høj biodiversitet på (det fiktive scenarie) Noas Ark. 

Der bliver nødt til at være noget (genetisk) variation indenfor hver enkelt art – ellers (for nu at blive i den bibelske terminologi) ender vi i en Adam og Eva situation, og indavl er ikke et godt udgangspunkt at bygge en sund bestand på. Det skyldes primært, at ’survival of the fittest’ kun fungerer, hvis der er nogen, der er “fit”.

Med biodiversitet er der altså tale om et begreb, der dækker over artsrigdom og genetisk variation, men der er endnu mere til det end det, for arterne i naturen er ikke isolerede enheder, der ikke har noget med hinanden at gøre – de interagerer. Disse interaktioner binder økosystemerne sammen.

Det er kolibrien der bestøver blomsten, jaguaren der æder navlesvinet, møgbillen der har det fedt i efterladenskaberne fra en tapir. Disse interaktioner må også være der, for at vi kan snakke reel biodiversitet – ellers kunne man påstå at biodiversiteten var høj i en zoologisk have, hvor organismerne står separeret af tremmer og glas.

Biodiversitet er altså et forholdsvist komplekst begreb, og derfor er det ikke helt nemt at rapportere ind på. I den forbindelse kan vi henvise til vores afsnit om ESG, hvor vi fortæller om, hvilke metrics JungleFonden kan hjælpe jer med at rapportere ind på (link til den pågældende underfane) 

Retter vi blikket mod Ecuador, er der ekstraordinært høj biodiversitet. Zoomer vi specifikt ind på den region, hvor Junglefonden arbejder – altså der, hvor Andesbjergene møder Amazonas, er der muligvis den rigeste biodiversitet i verden. Netop der, er der så mange fuglearter, at traditionelle biologiske analyser ikke engang kan forudsige det. Det er muligvis det bedste sted at investere i verden, hvis man vil beskytte naturen der, hvor arterne og biodiversiteten er allermest koncentreret.

En anden vigtig ting i forbindelse med Ecuador, er, at regnskoven i landet er truet. Der er en meget høj afskovningsrate, og derfor er det vigtigt at skride ind og beskytte skoven, inden den bliver fældet.

I tillæg til dette, kan det nævnes, at Ecuador er et af de lande i verden med allerflest truede organismer – kun overgået af Madagaskar. Alt i alt har vi at gøre med et land, der har ekstraordinær biodiversitet, kæmpe potentiale for at beskytte mest muligt for hver eneste krone, og en masse truet natur, der har brug for en hjælpende hånd. 

Vores udvælgelse af områder tager udgangspunkt i følgende parametre:

1. Regnskoven skal være truet.
2. Det skal ikke være tilfældigt placeret og isoleret – vi vil forbinde og udvide områder.
3. Den regnskov, der ligger ud til en vej, har førsterang, da den er mest i fare for at blive fældet.nemmest at fælde. 

Grunden til, at vi udvælger ud fra disse parametre, er, at det vil få midlerne til naturbeskyttelse til at batte mest muligt.

Det giver bedre mening, at beskytte truet natur, end at beskytte noget, der ikke – i den nærmeste fremtid – står til at blive ryddet. 

Store, sammenhængende naturområder, er der, hvor biodiversiteten har allerbedst kår, og derfor bestræber vi os også på, at vores områder ikke bare beskytter de hektar, det dækker, i deres egen ret; de kan også forbinde allerede beskyttede områder, eller hjælpe med at udvide dem. 

Og slutteligt, så er den regnskov, der ligger ud til veje, også den, der er mest truet. Al regnskovsfældning starter med en vej (eller flod). Beskytter vi den skov, der ligger direkte ud til vejen, er regnskoven bagved også sværere at komme til. Altså vil vi skabe bolværker. 

Vores beskyttelse er den strammeste, der findes. Vi bestræber os på at opfylde kriterierne for at få dem kategoriseret som såkaldt IUCN (International Union for the Conservation of Nature) kategori 1a områder. Vi bestræber os ligeledes på at få vores reservater inkluderet i SNAP (Sistema Nacional de Áreas Protegidas del Ecuador). Såfremt de bliver inkluderet i SNAP, er områderne ikke bare beskyttet af private aktører, men også af staten selv. Det vil betyde, at der ikke engang kan laves minekoncessioner i dem. 

Man kan opsummere den beskyttelse vi laver således: Man må intet der skader naturen i et JungleFonden-reservat. Alle vores metoder er ikke-invasive. Det vil sige, at de forstyrrer naturen minimalt. De ikke-invasive metoder er fx vores vildtkameraer, der sidder skjult langs en sti, eller vores mikrofoner, der er skjult i træer. Vores rangers patruljerer nogle stier, der ikke er meget større end dem, en bjergtapir kan lave, og såfremt I selv vil ud og se den skov, I kan være med til at beskytte, vil det også være disse uanselige, men let fremkommelige, veje ind i skoven, I vil bruge.

I JungleFondens vedtægter har vi indskrevet, at hvis JungleFonden af den ene eller anden årsag ophører med at eksistere, så overgår alle områder i fondens besiddelse til Jocotoco. Den beskyttelse de laver, er lige så stram som vores. 

Der er rivende fart på udviklingen af teknologi til overvågelse af biologiske fænomener. Aldrig før har der været så mange og så gode vildtkameraer, mikrofoner, satellitter og laserovervågning mm., som nu. Det udnytter vi, hos JungleFonden, til fulde.

Vi kan optage fuglesang med mikrofonerne, og identificere de tilstedeværende arter via de nyeste algoritmer og samtidig bruge mikrofonerne til at være på vagt for lyden af motorsave. Vores vildtkameraer kan knipse billeder af de jaguarer eller brillebjørne der sniger sig rundt i området. Vi kan live-streame video, så man altid kan se sin skov, og de kolibrier der benytter det spot, hvor vi noterer hvilke arter, der er til stede. Vi kan overvåge skoven fra rummet via satellitter, og følge den mindste ændring i kronedækket, så vi ved, hvis nogen fælder så meget som et eneste træ.

Alt denne her nye teknologi ser vi som en værktøjskasse, der gør naturbeskyttelse mere effektiv og mindre invasiv. Vi bliver nødt til at have øjne og ører på skoven, så vi ved, hvordan den har det, og kan sikre os, at den er sikker – men jo mindre vi kan forstyrre den, mens vi beskytter den, desto bedre.