Strategi
Kriterier for, hvordan vi har udvalgt skovområderne
- Regnskoven skal være truet.
- Områderne skal ikke være tilfældigt placeret og isoleret – vi vil forbinde og udvide områder, så de kan fungere som grønne korridorer for eksempelvis brillebjørne, jaguarer, pumaer og tapirer.
- Den regnskov, der ligger ud til en vej, har førsterang, da den er mest i fare for at blive fældet. (Hvis du vil vide mere om dét, kan du læse mere her: nature.com).
Kriterierne er vigtige, fordi ...
… det vil få midlerne til naturbeskyttelse til at gøre den største forskel. Det giver bedre mening at beskytte truet natur end at beskytte noget, der ikke – i den nærmeste fremtid – står til at blive ryddet.
Store, sammenhængende naturområder er dér, hvor biodiversiteten har allerbedst kår, og derfor bestræber vi os også på, at vores områder ikke bare beskytter de hektar, de dækker, men også forbinder allerede beskyttede områder eller hjælper med at udvide dem.
Den regnskov, der ligger ud til veje, er den, der er mest truet, fordi man så skal fældes sig igennem for at nå ind i hjertet af regnskoven. Al regnskovsfældning starter altså med en vej (eller flod). Når vi beskytter den vejnære regnskov, er skoven bagved sværere at komme til, og på den måde skaber vi bolværker og passer bedst på naturen.
Betydningen af biodiversitet
Der tales mere og mere om biodiversitet, og ordet sniger sig flere og flere steder hen – særligt i forbindelse med at virksomheder nu skal til at rapportere ind på opfyldelsen af biodiversitetsmål (og selvfølgelig i forbindelse med at vi har en biodiversitetskrise).
Men hvad er biodiversitet egentlig, og hvorfor skal vi ikke være ligeglade?
Helt kort betyder biodiversitet mangfoldigheden af liv, men begrebet er alligevel ikke helt så simpelt. Det dækker nemlig også over artsrigdom, genetisk variation og interaktioner, der binder økosystemerne sammen.
At sikre regnskovens fremtid
Vi underlægger vores områder den strammeste beskyttelse muligt for private aktører, og vi har et mål om, på sigt, at få vores reservater inkluderet i SNAP (Sistema Nacional de Áreas Protegidas del Ecuador). Hvis de bliver inkluderet i SNAP, er områderne ikke bare beskyttet af private aktører, men også af staten selv.
Ingen må skade naturen i et JungleFonden-reservat. Alle vores metoder er ikke-invasive og forstyrrer naturen minimalt. De ikke-invasive metoder er fx vores vildtkameraer, der sidder skjult langs en sti, eller vores mikrofoner, der er skjult i træer. Når vores rangers patruljerer, er det på stier, der ikke er meget større end dem, en bjergtapir ville lave.
I JungleFondens vedtægter har vi skrevet, at hvis JungleFonden af den ene eller anden årsag ophører med at eksistere, overgår alle områder i fondens besiddelse til Jocotoco. Den beskyttelse, de laver, er lige så kompromisløs som vores.
Biomonitorering
Øjne og ører i skoven
Der er rivende fart på udviklingen af teknologi til overvågelse af biologiske fænomener. Aldrig før har der været så mange og så gode vildtkameraer, mikrofoner, satellitter, laserovervågning m.m. som nu. Det udnytter vi hos JungleFonden til fulde.
Alt det, vi kan se og høre
Vi kan optage fuglesang med mikrofonerne og identificere de tilstedeværende arter via de nyeste algoritmer og samtidig bruge mikrofonerne til at være på vagt for lyden af motorsave. Vores vildtkameraer kan knipse billeder af de jaguarer eller brillebjørne, der sniger sig rundt i området. Vi kan live-streame video, så du altid kan se din skov og de kolibrier, der bruger det spot, hvor vi noterer, hvilke arter der er til stede. Vi kan overvåge skoven fra rummet via satellitter og følge den mindste ændring i kronedækket, så vi ved, hvis nogen fælder så meget som ét eneste træ.
Regnskoven ved ikke, vi er her
Den nye teknologi ser vi som en værktøjskasse, der gør naturbeskyttelse mere effektiv og mindre invasiv. Vi bliver nødt til at have øjne og ører i skoven, så vi ved, hvordan den har det, og kan sikre os, at den har det godt. Men vi er stille og påpasselige – for jo mindre vi forstyrrer den, jo bedre har den det.
